Det rejser nogle særlige problemstillinger, fordi vores bebyggede og anlagte miljø har så lang levetid, som det er tilfældet. Bygninger holder længere end biler, computere og inventar for ikke at nævne mennesket selv og de byggesten, som vi er sammensat af. Hvordan skal vi f.eks. kunne bygge til en fremtid, hvor vi ikke kender udstrækningen af de forandringer, vi må imødese? Hvad er det for nogle byggesten, som vi trods alt kan identificere og regulere efter?

Bygninger er ressourcer

Et mulig svar kunne være, at uanset hvad fremtiden ellers bringer, vil mennesket få brug for tag over hovedet. Vi må formode, at den globale udvikling vil udjævne forskelle, og at flere og flere faktisk vil opholde sig mere og mere af deres liv i bygninger. Her kan vi så sætte en tyk streg under behovet for, at disse langvarige forbrugsgoder, bygninger, bliver opført ansvarligt, og det vil sige efter bæredygtige principper. Det er vigtigt på grund af bygningers kolossale ressourcetræk. Bygninger bruger 40 procent af vores energi, 40 procent af vores samlede materialeforbrug, 33 procent af vores vandforbrug og har en negativ miljøpåvirkning på 25-35 procent, idet f.eks. 35 procent af alt affald i Danmark kommer fra byggeriet. Her er det nærliggende at tænke på bæredygtighed som et effektivt styringsredskab, når man ser på bygningen som en livscyklus. Bygninger skal ikke bare opføres, bruges så længe som muligt og så smides væk. Bygninger er ressourcer, der skal leve videre i nye sammenhænge. Og så skal den fysiske bygning selvfølgelig tænkes sammen med det nærliggende miljø fx som en del af et lokalt 'give and take' energisystem.

Frem i bussen

Det kan vi måske til nød improvisere os igennem i Danmark. Men vi er ikke nogen ø, og vi skal tværtimod se at komme frem i bussen og være med til at påvirke den standardisering, vi vil komme til at arbejde efter på ikke mindst områder som bæredygtighed og cirkulær økonomi. Standarder og certificeringer er ikke noget nyt. Vi har i historisk tid altid arbejdet for at få standarder, og i mange samfund og sammenhænge har det handlet om at få sat rammer for konkurrencen. Det handler det også om i dag, hvor vi til stadighed raffinerer vores standarder, og konsulentbranchen har naturligvis gyldne tider, når standarder på nær sagt et hvert område skal omsættes til certificeringer, der gør virksomhederne i stand til at konkurrere lokalt, nationalt, europæisk og globalt. En lang kæde, men en kæde der skal være lige stærk i alle led. Det betyder, at vores virksomheder - store som små, højteknologiske eller håndværkspræget - i større eller mindre omfang skal forholde sig til de certificeringsstandarder, der definerer konkurrencen og sikrer, at vi har styr på og samme forståelse for begreberne. Bæredygtighed, indeklima, arbejdsmiljø - ja, selv ledelse kan sættes på formler, og det skal vi i den grad være med til at præge fra dansk side.

At den bold allerede er grebet fremgår af dette indstik om certificering og bæredygtighed, hvor jeg synes, at de positive overraskelser står i kø, men også giver en god og tryg fornemmelse af, at vi i Danmark har taget den del af udfordringerne til os, og vi arbejder seriøst hermed.