Fakta

EKJ blev grundlagt i 1961 og er i dag en virksomhed med omkring 200 medarbejdere med hovedsæde i hjertet af København.
EKJ’s ydelser omfatter fire forretningsområder organiseret i to sektorer Byggeri/Bygherrerådgivning og Anlæg/Miljø. Alle fire forretningsområder trækker efter behov på ressourcer fra EKJ’s 8 afdelinger: Project Management, Konstruktioner, VVS, El, Veje og Vejanlæg, Broer og Anlægskonstruktioner, Jernbane og Metro og Miljø.
EKJs vækststrategi sigter efter at fastholde korte kontaktveje, åbenhed samt fleksibilit. Strategien kendetegnes ved den flade beslutningsstruktur og parathed i organisationen. Vejen fra tanke til handling er kort, når man som EKJ undgår overflødig administration.

Når EKJ er involveret i et bæredygtigt byggeri, anvendes DGNB som den foretrukne skabelon og målestok for bæredygtighed i projektet.

”DGNB er et bæredygtighedsværktøj, en færdig skabelon, som gør, at vi fra start har et klart defineret mål og ikke behøver starte forfra hver gang,” fortæller innovationschef i EKJ Morten Zimmermann.

Rådgivningsvirksomheden har ekspertise i bæredygtigt byggeri og tilbyder både certificering og generel rådgivning om bæredygtighed til bygherrer.
”For os er processen det vigtigste, fordi den skal sikre kvaliteten i bæredygtighedsparametrene. Vi anser DGNB som en kvalitetsmålestok, dvs. vi sætter klare mål op, som betyder, at den enkelte fagperson er klar over, hvordan bygningen bliver bæredygtig.” siger Morten Zimmermann, som spår, at fremtiden byder på mange flere bæredygtige byggerier.

”Vores ambition er, at bæredygtighed skal være en naturlig del af alle vores projekter.”

Motiverer fagfolk til at tænke bæredygtigt

Et konkret eksempel på EKJ’s rådgivende virksomhed er det nye Odense Universitetshospital, som er under projektering.

Her har Morten Zimmermann ansvaret for bæredygtighedsledelse på hele hospitalsprojektet.

”Det betyder blandt andet, at vi rådgiver bygherre og alle byggeriets forskellige fageksperter om bæredygtighedsmålene og hvordan de skal spille optimalt sammen,” siger Morten Zimmermann.

”Vi har en løbende dialog med arkitekter, konstruktører, ingeniører, indeklimaeksperter, osv. igennem hele processen, så alle altid er klar over, hvilke bæredygtighedskriterier, de bliver målt på.”

De klare kriterier virker motiverende på fageksperterne, mener Morten Zimmermann. DGNB er bygget op efter et scoresystem, og fageksperterne bliver hurtigt klar over, hvilke justeringer de kan foretage for at opnå en højere bæredygtighedsscore.

Overblik over totaløkonomien

I hele projektforløbet giver DGNB også overblik over den økonomiske bæredygtighed.

”Økonomisk bæredygtighed og totaløkonomi er en central del i DGNB, så det er hele tiden med i overvejelserne. Både små og store byggerier bliver tit presset på økonomien, og så skal der tages beslutninger om besparelser. Her spiller DGNB en central rolle ved at give overblik over totaløkonomien for alternative løsninger, og hvilke konsekvenser besparelserne vil have for byggeriets bæredygtighed,” forklarer Morten Zimmermann.

Dermed er DGNB-kriterierne også et centralt grundlag, når der skal træffes vigtige beslutninger.

EKJ er på forkant med fremtiden

Morten Zimmermann har selv været med til at udvikle den danske DGNB-standard og er aktiv i kriterieudvalget hos Global Building Council Denmark. Men DGNB kan og skal ændre sig i takt med, at der kommer nye krav og mere bæredygtige løsninger, og EKJ arbejder derfor konstant på at være på forkant med fremtidens krav.

”Vi deltager flittigt i arbejdet med at diskutere med myndighederne om de kommende års energikrav, og vi sørger for at være på forkant med nye EU-standarder, som skal bygges ind i systemet. Det ser vi som en vigtig del af vores kompetencer, fordi det er med til at optimere og fremtidssikre de byggerier, vi er involverede i,” siger Morten Zimmermann.