Byggebranchen skal finde måder at bryde med de traditionelle processer. Det ligger som en grundlæggende udfordring for ledelse og styring i byggeriet, at sikre at bæredygtighed ikke bliver en eftertanke. Det mener lektor Jan Karlshøj fra DTU. Han forklarer, at der er mange gode løsninger, som ikke finder vej ind i byggeprojekter på grund af organiseringen. Det handler om at sætte ind tidligere i processen, inden de afgørende beslutninger er truffet. "Hvis det ikke er taget med i projekteringen, bliver det ofte for dyrt, for så skal hele projektet gøres om. Derfor skal det være et krav fra starten, siger han og fortsætter: Man kan ikke udbyde et projekt traditionelt, og så senere finde ud af, at man gerne vil have 30 procent genbrug. Hvis man deler opgaverne ud i 10, 20 eller 30 fagentrepriser, er det svært for entreprenørerne at påvirke projektet. På det tidspunkt er alle de vigtige beslutninger truffet. Hvis det er vigtigt, skal man tage det alvorligt i starten."

Den dybe tallerken i flere modeller

Ifølge lektor Christian Thuesen er usikkerhed et grundlæggende element i byggeprocesser. Når man bygger store og unikke projekter, anvendes der sjældent standardløsninger. Det kan derfor være svært at prisfastsætte de forskellige løsninger. Gentagelseselementet er en anden vigtig dimension, hvis man ikke skal starte forfra hver gang. Det giver både mulighed for læring på tværs af projekterne, og i det offentlige byggeri giver det et stort potentiale for besparelser. "Hospitalsbyggerier er et meget godt eksempel. Du har forskellige projektteams, der tegner noget, der i udgangspunktet ser ens ud. Hvis man kigger på sengestuerne, ser de også ens ud, fordi der er lavet en fælles standard. De ser ens ud, men de er designet fra bunden alle sammen. Der har siddet nogle arkitekter og ingeniører og opfundet den dybe tallerken i forskellige modeller."

Professionelle bygherrer og løbende styring

Hvis der skal forandring til, er bygherrens side et godt sted at starte ifølge Christian Thuesen. Bygherren er kunden, og det er hos ham, at projektet bliver fastsat. "Bygherren er jo sjældent ekspert i at bygge, og derfor skal han hyre kompetencer ind. Noget af det, der er vigtigt, det er rollen, kunden optræder i. Jo bedre kunden er til at artikulere sine egne behov og krav til et byggeri, jo lettere er det at bygge for teamet. Jo mere professionel en bygherre, jo bedre processer får man."

I dag anvender man typisk certificeringer til at dokumentere bæredygtighed, men med den model går man ind og vurderer et byggeri, når det er afsluttet. Jan Karlshøj foreslår, at man i byggeprogrammet får lavet en overordnet ramme, som man kan styre efter løbende i projektet. "Man skal have hjælp undervejs, så man kan følge med i, hvor langt man er nået med sine bæredygtighedsmål. Ellers er der for stor usikkerhed i det, og så bliver det baseret på fornemmelser, og specielt for mig som ingeniør ville det være rart med nogle målinger og mellemregninger."