Bygninger spiller en central rolle i den grønne omstilling, og der er i efterhånden mange år arbejdet målrettet med innovation og udvikling af krav til energiforbruget. Men helhedsorienteret grøn omstilling inddrager bæredygtighed i såvel social og menneskelig, miljømæssig og økonomisk forstand. ”At designe eller re-designe og renovere en bygning i dag kræver, at man optimerer på en lang række parametre for at leve op til de skærpede energikrav,” siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Energioptimering er dog stadig væsentligt, og regler og retningslinjer fastlægges primært i Bygningsreglementet (BR), der derfor fungerer som innovationsdriver. ”Hovedparten af etageejendommene er opført, før der kom energikrav med i BR, så der er et stort potentiale ved renovering. Vi har sammen med Aalborg Universitet fundet frem til, at man gennemsnitligt vurderet omkostningseffektivt kan reducere energiforbruget med 40 procent,” siger Michael H. Nielsen.

For nybyggeri er det forholdsvis enkelt, for der skal man bare leve op til de krav, der bliver stillet i Bygningsreglementet - aktuelt BR2015. ”De skærpede krav klarer man med forbedrede konstruktioner og bedre byggekomponenter. Men også design og disponering er vigtige elementer i forhold til at leve op til energikravene. F.eks. bygningsorientering og placering af vinduer er vigtige i forhold til det bidrag, som solen giver til opvarmningen – og i sommermånederne behovet for at imødegå overophedning – altså udnyttelse af det passive energibidrag fra solen,” forklarer Michael H. Nielsen.

Frivillighed skaber innovation og genbrug

Ud over kravene i BR2015 er der allerede meldt en frivillig energiramme ud (BR2020), så man kan optimere på endnu flere parametre og måske også etablere vedvarende energi produceret på bygningen i form af solceller eller varmepumper. ”De frivillige rammer sigter på at få arkitekter, ingeniører og byggematerielproducenter til at finde nye løsninger. For nogle bliver det en konkurrenceparameter, at man allerede nu kan leve op til de krav, der ligger fremme i tiden. Det har faktisk virket rigtig godt i forhold til at skabe innovation og udvikling i branchen,” siger han. Med til udviklingen i byggebranchen hører også nye materialer med høj genanvendelsesprocent til fordel for miljøet i en cirkulær økonomi.

Fokus på indeklima og beboertrivsel

Udviklingen i den grønne omstilling og innovation med udgangspunkt i energioptimering har ført til, at indeklima og beboeradfærd er blevet et indsatsområde til fordel for både beboernes energiforbrug og trivsel og med økonomiske fordele for driften. ”Indeklima er blevet en motivation for at investere i energiforbedringer. Det drejer sig bl.a. om ikke at have kolde facader og gulve. Der er mange bygninger med arealer, der ikke er så interessante at bruge, men det giver jo ingen mening at have kvadratmeter, der halvdelen af året ikke kan bruges meningsfuldt,” konstaterer han. Indeklima har sat spot på komfort og at luft og lys er optimeret. ”Der er kommet meget fokus på varme-genveksling, og generelt har arbejdet med bedre indeklima et kæmpe potentiale i mange etageejendomme,” siger Michael H. Nielsen.

Digital monitorering og materialer med indlejret teknologi

For at den grønne omstilling skal fungere og give økonomisk udbytte, skal løsningerne ikke bare installeres, men også vurderes og reguleres. På det punkt er administration og drift af bygningers grønne tiltag blevet lettere at kontrollere og monitorere med digitaliseringen. ”Når man får etableret f.eks. ventilationsløsninger, er det vigtigt at få det indreguleret rigtigt, så det kører effektivt og varme-genvekslingen fungerer. Styringen af det bliver også mere og mere vigtig, og indlejret teknologi i klimastyring og intelligente vinduesløsninger med bl.a. udvendige skyggeløsninger vinder frem,” siger han.

Ny dagsorden for grøn omstilling

Udnyttelse af samtlige arealer i en ejendom er også blevet et område, der giver bæredygtighed og økonomisk mulighed for endnu mere grøn tænkning. ”Der er stigende interesse for fortætning, og der er et stort potentiale i tørlofter og uudnyttede tagetager. Det er jo i høj grad også grøn omstilling, at vi fortætter byen ved at udnytte eksisterende kvadratmeter og får skabt økonomisk råderum til flere energiforbedringer,” siger han. Et skoleeksempel på energioptimering og yderligere grøn omstilling med bl.a. fortætning, bedre indeklima og komfort er renoveringen af Ryesgade 30 i København. Energiforbruget blev reduceret med 73 procent ved at bruge nye materialer til isolering og vinduer og delvis solcelledrevne ventilationsanlæg med behovs- og brugerstyring. ”Det var et projekt, hvor man bl.a. udnyttede tagetagerne og fik frigivet ressourcer, som man brugte på at energioptimere andre steder i bebyggelsen. Samlet set gav det et løft til ejendommen at tænke i helheder, og projektet har sat en ny dagsorden,” siger Michael H. Nielsen.