”Rotter frygter alt nyt, så det gift vi lægger ud til dem, prøvespiser de ved at tage nogle bidder og efter en 8-10 timer mærke, hvordan det føles. Vi bruger derfor gift med langsomt virkende blodfortyndende gift. Så vil de spise lidt per dag, men først på fjerdedagen opdage, at der er noget galt, men så har de fået forgiftningen,” siger Claus Schultz, Formand, Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer. Hver dag anmeldes i gennemsnit flere end 500 rotteobservationer til kommunerne, og antallet af rotteanmeldelser er siden 2011 steget med 48 procent. Rotter er bærere af mere end 50 smitsomme sygdomme. ”Rotten har sin sygdom i urinen og drypper urinen bag sig, så den kan finde vej eller flygte. Også på den måde er den snedig,” siger Claus Schultz.

Hurtig reaktion nødvendig

”Har man mistanke om rotter, så kontakt kommunen så hurtigt som muligt, ellers vil bekæmpelsen tage lang tid og blive frygtelig dyr. Man skal i gang, inden de får etableret sig, og det kan gå meget galt, hvis man er uopmærksom. Rotter vil typisk lægge sig under gulvet eller i væggene, hvor man ikke kan komme til dem,” siger han. Boligforeninger har et stort ansvar over for beboerne, og skadedyrsbekæmpelse handler om at investere i beboernes tryghed uden risiko for angreb eller smittefare. ”Nogle vil sikre sig mod, at der sker noget, og det gælder typisk ejendomme i områder med mange rotter. I områder med sporadisk opståede rottetilfælde vil man oftest handle på det enkelte tilfælde. Men hvis man har oplevet fortilfælde, så vil man ikke vente på, at de kommer ind,” siger Claus Schultz.

Skadedyrsbekæmpelse i kloakker og rundt om bygninger

Over 90 procent af rotterne lever i kloakker, men kommunerne er lovmæssigt kun forpligtede til at reagere ved rotter på jordniveau. Ejendomsansvarlige er derfor nødsaget til selv at investere i løsninger i kloakkerne og mere end 450 boligforeninger har valgt at montere fælder. ”På kloakniveau er der en hel del i gang med rottespærrer, og i kloakker er der endvidere den pointe, at man fortsat må bruge gift,” siger Claus Schultz med henvisning til, at der i 2016 trådte en restriktiv lovgivning i kraft, så man ikke længere må anvende gift præventivt. Nu må der kun placeres indikatorblokke i de permanente sikringsordninger rundt om bygningerne. ”Der skal tages nogle miljøhensyn, da man har opdaget rester af rottegift i rovfugle og rovpattedyr. Så nu er det kun, når der er aktivitet i indikatorblokkene, at der bliver lagt gift ud. Det giver en forsinkelsesfaktor men tvinger kreativiteten frem, når der skal findes nye metoder,” siger han.

Innovative løsninger og teknologi tages i brug

Til de mere lavpraktiske metoder hører, ud over brugen af indikatorblokke med eventuel efterfølgende manuel ilægning af gift, smækfælder og andre fældetyper i stationerne. Men nye teknologier bliver også taget i brug i skadedyrsbekæmpelsen. ”I den anden ende af skalaen har vi højteknologiske systemer bl.a. med automatiserede løsninger, hvor der bliver lukket gift ud, når der er behov for det eller rotterne får strøm og kommer op i et særskilt kammer med meldinger per sms, når der har været aktivitet,” slutter Claus Schultz.