”Frem mod 2050 vil Indien, Indonesien og Kina alene stå for 50% af væksten i verdensøkonomien, og i 2035 vil der være otte gange så mange mennesker i Asien, som i Europa. Så danske virksomheder kommer ikke uden om, at skele i den retning, hvis de også vil være en del af fremtiden. Taksøe-Jensen udvalget har tidligere i sin rapport til Udenrigsministeriet konkluderet, at Danmark skal finde en balance mellem de traditionelle volumen (og nær-) markeder og de fremtidige vækstmarkeder, hvor Danmark p.t. ikke står så stærkt,” fortæller Hans Henrik Pontoppidan, Secretary General i Danish-Chinese Business Forum (DCBF).

Men man skal tage sine forholdsregler. Op mod 80% af verdens kopivarer produceres i Kina, og derfor er det mindst lige så vigtigt, at formulere en IPR-strategi som strategier for andre forretningsmæssige områder.

”Hvor vi her i landet har haft en velfungerende lovgivning omkring patenter og varemærker i over 100 år, er det kun 30 år siden man indførte lignende regler i Kina,” siger Jesper Kongstad, tidligere direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen og bestyrelsesmedlem i Danish-Chinese Business Forum.

Og selv om Kina har hentet inspiration og hjælp i Europa, så er der stadig forskelle, fortæller han:

”I Europa er det relativt nemt at gå til: Man kan registrere sit varemærke online, myndighedsbehandlingen er hurtig og reglerne enkle. Har man derimod et registreret varemærke i Kina, skal man være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er kendt under netop det navn, det er registreret under, men i stedet et enslydende, men kinesiske navn. Derfor anbefales det altid at registrere flere kinesiske versioner af varemærket.”

Ikke mindst fordi Kina følger den europæiske tradition med at tildele rettigheden til den, som først ansøger. Man kan dermed miste en ellers fuldt lovlig beskyttelse af sit varemærke, hvis andre allerede har registreret et tilsvarende mærke.

Derfor råder begge eksperter til, at man forbereder sig grundigt:

”Undersøg markedet, konkurrenterne, reglerne og rettighederne. Og forstå den måde kinesiske myndigheder arbejder på. Hvis man tror, at man bare kan udvide territoriet i lige linje fra Danmark og til Kina, så må man tro om.”

Ifølge dem, er det er udbredt problem i Danmark, at man ikketænker på Kina som et selvstændigt marked. Man registrerer sine brands i Danmark og Europa, og tror, at man er sikret. Men har andre registreret det samme i Kina, så har man pludselig ingen rettigheder til sit eget mærke der! Og det bliver svært at stoppe kopisterne.

Det kan derfor ikke understreges nok: Registrer altid brands i Kina – også selv om man ikke overvejer Kina endnu. Og læg en IPR-strategi – evt. i selskab med DCBF, der kender markedet.

Fire gode råd til at drive virksomhed i Kina 

  1. Registrer dit patent, varemærke eller design, før du rykker til Kina.Hvis ikke du har gjort det, vil en anden virksomhed kunne gøre det - og du kan derved ikke drive forretninger i landet. Men du skal benytte dit varemærke aktivt - ellers mister du rettigheden til det.
     
  2. Registrer også din rettighed på kinesisk.Ellers vil de ikke forstå dit brand. Varemærker i Kina har både hoved- og underkategorier - og det er vigtigt at tage stilling til begge, så dit brand er beskyttet så godt som muligt.
     
  3. Find en kinesisk forretningspartner, som kan hjælpe dig med, hvordan markedet fungerer, og hvad du skal undgå at gøre.
     
  4. Der er ingen genveje til det kinesiske marked–lav altid omfattende kontrakter og aftaler med dine forretkningspartnere.

Kilde: Patent & Varemærkestyrelsen

 

- Handel med kopivarer koster 8,6 milliarder kr. og 5000 tabte arbejdspladserhvert år for danske virksomheder.

- Kopivarer udgør omkring 12,5 %af Kinas samlede eksport.

Kilde: EUIPO

 

-Hvor søger danske virksomheder patent*?

USA: 2202

Europa: 1870

Danmark: 1552

Kina: 858

*Tal fra 2016

Kilde: Patent & Varemærkestyrelsen