”Når man ser på fordelingen af mad over en hel dag, udgør frokosten på jobbet en væsentlig del. Vi har en mængde energi, vi skal have i løbet af dagen, så hvis vi slet ikke spiser i den tid, vi er på arbejde, kan vi simpelthen ikke nå at få nok. 25-35 procent af det daglige energiindtag skal man have til frokost, og vi skal have puttet ’brænde på bålet’, for at vi i det hele taget kan arbejde,” siger Lene Toft Johansen, Mad- og måltidskonsulent ved Kost & Ernæringsforbundet. For at sikre sund kost i frokostpausen i kantinen henviser Lene Toft Johansen til Fødevarestyrelsens ’Måltidsmærke’, der opstiller principper for 9 forskellige typer madtilbud - f.eks. frokostretter, sandwich, pålægs- og salatbuffet - baseret på de ti officielle kostråd (Se hvilke længere nede i artiklen).

1 million færre danske madpakker

Det vigtigste kostråd er at spise varieret. ”En frokostordning på arbejdspladsen kan i den grad være med til at sikre variation. Det skal ses i modsætning til at spise den sædvanlige madpakke med leverpostej. I en kantineordning giver man som leder muligheden for, at de ansatte kan spise varieret,” siger Lene Toft Johansen. Mange dropper nu også den sædvanlige madpakke, for ifølge en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer spiste danskerne en million færre madpakker i 2017 end i 2015. Det skyldes bl.a., at ’convenience’-markedet er stigende. ”Efterspørgslen efter hurtige måltidsløsninger er stigende, og både take-away steder og supermarkeder udvider sortimentet af convenience-produkter. Mulighederne for at købe en måltidssalat eller en sandwich er steget de senere år - også uden for storbyerne,” siger Lene Toft Johansen. Men convenience-måltidet er ikke altid så sundt, som det ser ud til, og man bør studere næringsdeklarationen grundigt eller gå efter de nøglehulsmærkede løsninger. ”Man kan købe meget lidt indhold, men meget hurtig energi uden at næringstætheden er særlig stor, dvs. uden særligt mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Man bliver f.eks. mere mæt af en sandwich lavet på brød med fuldkorn fremfor på hvidt toastbrød,” siger Lene Toft Johansen.

(Artiklen fortsætter under illustrationen)

De 10 officielle kostråd


Illustration. De 10 officielle kostråd (kilde: Sundhedsstyrelsen)


En kantine bidrager til generel trivsel

Ud over sund mad giver en kantine også medarbejderne en pause med tid til socialt samvær med kollegerne samt idéer til sund mad til at lave derhjemme. ”Kantinen er jo også fællesskab, og det skaber trivsel, at man får holdt en pause og socialiserer med sine kolleger, og med et sundt måltid går man mæt derfra uden at tage på. Det bedste en kantine kan gøre for sine kunders sundhed er at tilmelde sig Fødevarestyrelsens Måltidsmærke. Så sikrer man sig, at kunderne får den rigtige mængde og den rigtige fordeling. Og noget af det, som frokostordningen også kan, er at give inspiration til det, man laver derhjemme. Man kan nemt forhøre sig i kantinen om, hvordan de f.eks. har lavet den fantastiske kålsalat, man lige har nydt,” siger Lene Toft Johansen.

Frugt og grønt

Danskerne spiser kun 430 gram frugt og grønt om dagen. På trods af en tendens til, at vi inkluderer flere frugter og grøntsager i måltiderne end tidligere, er vi bagud i forhold til anbefalingerne, og det kan have en negativ indflydelse på helbred og velvære.

  • Spis 600 g frugt og grønt om dagen
  • 50% skal være grøntsager
  • 100 g grøntsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble.
  • Vælg især de grove grøntsager (løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner)
  • Spis grøntsager til alle dine hovedmåltider,
  • Spis frugt og grøntsager som mellemmåltider.
  • Snacks: Som supplement til de 600 gram er nødder og tørret frugt en god kilde til vitaminer og mineraler. Vælg de usaltede varianter og hold spis højest 30 gram om dagen.

Kilde: Fødevarestyrelsen